Aviær influenza hos mennesker

Der er registreret massedødsfald blandt danske hættemåger, der i øjeblikket smittes med højpatogen fugleinfluenza, H5N1. Lignende situation med smitte ses også i andre europæiske lande. Derfor har Statens Serum Institut her lavet en liste, hvor de mest almindelige spørgsmål om fugleinfluenza bliver besvaret.

Hvem, hvad og hvor:

Hvad er fugleinfluenza?

Fugleinfluenza er en virussygdom, som rammer fugle. Det er især ænder, gæs, måger og rovfugle, samt høns, kalkuner og fasaner, der er blevet ramt af fugleinfluenza de seneste år. Den alvorlige H5N1 fugleinfluenzavirus har nu ramt flere hættemågekolonier i Danmark.

Hvor er der fundet syge og døde måger?

Flere steder i landet, informationen opdateres løbende på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvor udbredt er fugleinfluenza blandt hættemåger på nuværende tidspunkt?

Fugleinfluenzavirus H5N1 er påvist i hættemåger, der er fundet døde flere steder i Danmark. Situationen opdateres løbende på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Det er især i forbindelse med massedødsfald blandt hættemåger i ynglekolonier, at der er fundet H5N1 fugleinfluenzavirus i hættemåger. H5N1 fugleinfluenzavirus er også påvist i døde hættemåger flere steder i Sverige og i andre europæiske lande.

Hvordan overvåges der for fugleinfluenza i fugle Danmark?

Der overvåges for fugleinfluenza ved påvisning af fugleinfluenzavirus. I vilde fugle sker det ved at undersøge dødfundne vilde fugle, resultaterne fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside. Desuden tester vi i perioder også raske vilde fugle. Overvågning i fjerkræ foregår i henhold til bekendtgørelse om overvågning for aviær influenza hos fjerkræ.

Derudover er det lovpligtigt for ejere og dyrlæger at indmelde mistanke om fugleinfluenza i fjerkræbesætninger og fuglehold til Fødevarestyrelsen. Laboratorieanalyserne foretages af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) , der er et konsortium bestående af Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som varetager den veterinære myndighedsaftale.

Situationens alvor:

Kan fugleinfluenza sprede sig til hele landet?

Ja, vi har set fugleinfluenza i vilde fugle i hele landet, særligt hos ænder, gæs, svaner, måger og rovfugle. Der har også været udbrud med fugleinfluenza i fjerkræbesætninger mange steder i Danmark.

Kan fugleinfluenzaen sprede sig til andre dyr?

Ja, influenzavirus kan smitte til pattedyr. Der har særligt været tilfælde med fugleinfluenzavirus i vilde rovdyr og havpattedyr, fx ræve og sæler, sandsynligvis på grund af at rovdyrene har spist smittede fugle. Der er generelt ikke beviser på, at fugleinfluenza spreder sig mellem andre dyr fx fra ræv til ræv. De fleste tilfælde menes at være efter direkte smitte fra inficerede fugle.

Kan fugleinfluenza spredes til mennesker?

Ja, men det sker kun meget sjældent. Med hensyn til de H5N1 influenzavirus, der cirkulerer i Europa for tiden, vurderes risikoen at være lav for den generelle befolkning, og lidt større for personer i tæt kontakt med smittede dyr. I de tilfælde hvor virus er påvist hos mennesker, er det sket efter tæt kontakt med smittede fugle eller omgivelser. Der har ikke været tegn på smitte mellem mennesker, og i ingen af de Europæiske tilfælde er personerne blevet syge. Der er aldrig påvist fugleinfluenzavirus i mennesker i Danmark.

Hvor alvorlig en situation er det for mennesker?

Risikoen for smitte af den generelle befolkning vurderes at være lav. Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC) vurderer også, at risikoen for smitte med de højpatogene fugleinfluenzavirus, der cirkulerer i Europa for tiden, er lav for den generelle befolkning i Europa, og at den er lav til moderat for personer med erhvervsmæssig eller anden kontakt med smittede fugle.

Hvordan kan I være sikre på, at fugleinfluenza ikke allerede har spredt sig til mennesker i Danmark?

Der er ikke påvist fugleinfluenzavirus i overvågningsprøver fra mennesker i Danmark. Der holdes løbende øje med, hvilke influenzavirus der påvises hos mennesker i Danmark.

Skal man som borger være bekymret?

Nej, men man skal undgå at røre ved syge/døde vilde fugle og vilde pattedyr.

Smitteveje:

Kan man blive smittet med fugleinfluenza, hvis man opholder sig på steder, hvor der er mange måger? Fx ved en havn? En badebro?

Der er ikke kendte eksempler på smitte af mennesker på den måde. Det kræver formodentligt massive mængder af virus, og meget tæt kontakt til et smittet dyr for at mennesker eventuelt smittes.

Ekskrementer fra smittede fugle kan indeholde virus, så det er vigtigt, at man ikke slæber virus med ind i et fuglehold. Fugle er i sagens natur mere modtagelige for fugleinfluenzavirus og kan blive smittet af en meget mindre mængde virus, end der skal til for at smitte mennesker og andre dyr. Vask derfor fodtøj med ekskrementer på. Skift fodtøj ved adgang til fuglehold.

Hvad skal man gøre, hvis man finder en død måge eller anden vild fugl?

Man skal undgå at røre ved den vilde fugl. Man kan melde fundet til Fødevarestyrelsen med en smartphone via ”FugleinfluenzaTip”-appen, der kan downloades fra Apple App Store og Google Play.

Hvis man finder det nødvendigt at fjerne fuglen selv, skal man undgå at røre ved fuglen. Få den over i en kraftig plasticpose med ”hundelorte metoden”, dvs. uden at røre den med hænderne, binde knude på posen og bortskaffe den som almindelig dagrenovation, hvorved den sendes til forbrænding. Vask efterfølgende hænderne grundigt med vand og sæbe. Se også information på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvad skal man gøre, hvis man er kommet til at få en mågeklat på sig eller har rørt ved en syg/død måge?

Fugleklatter vaskes af og der foretages grundig håndvask med vand og sæbe.

Hvordan ved man, om man er blevet smittet?

Hvis man har haft tæt kontakt med syge/døde fugle og udvikler symptomer på influenzasygdom, herunder fx feber, hoste og muskelsmerter, skal man kontakte egen læge med henblik på at blive undersøgt. Oplys til lægen, at der har været kontakt med fugle. Lægen vil vurdere, om der skal sendes prøver til undersøgelse for influenzavirus.

Kan hunde og katte smittes med fugleinfluenza?

Ja. Der er få rapporter om hunde og katte, der er blevet smittet. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om, hvordan kæledyrsejere skal forholde sig.

Hvor kan man finde vejledning om smittebeskyttelse?

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der gode råd om smittebeskyttelse henvendt til ejere af kæledyr, hobbyhold og besætninger, samt jægere, skoler, daginstitutioner, naturvejledere og dyrlæger med flere.